Journalistik & strategi
Blander du journalistens formidling med strategens analyse, har du det kommunikationsstof, KasterGaardbo er gjort af.
Journalisten tænker i vinkler, gennemslagskraft og sprog. Strategen tænker i holdbarhed, metode og sammenhæng. Det er den kombination, der gør os i stand til at levere kommunikationsløsninger i en virkelighed, der ellers har nok af ord.
En verden uden vrøvl
Vi lever i en tid, hvor der er masser af medier og budskaber. Vi oplever et dagligt bombardement – og de fleste af os har fået nok. Derfor tror vi ikke på flere ord, men på bedre ord. Lidt prosaisk tror vi på ”en verden uden vrøvl”.
- Vi kender mediekriser. Vi har selv ledelseserfaring. Derfor arbejder vi med ledelseskommunikation.
- Vi tror på, at omdømme er vor tids nye kapital og at der skal arbejdes langsigtet med det. Derfor udvikler vi kommunikationsstrategier.
- Vi ved, at offentlig eksponering kan være liv eller død for en virksomhed. Derfor arbejder vi med PR.
- Vi mener, at medarbejdere konstant skal inddrages og motiveres. Derfor arbejder vi med intern kommunikation.
Ligefrem
Vi er ligefremme mennesker. Derfor siger vi måske ikke altid det, du havde tænkt dig. Men det er nu engang også derfor vi er her – for at flytte dig derhen, hvor du kan flytte andre.
Journalistik og strategisk kommunikation bor ikke altid under samme tag.
Det gør de hos os.
